Realkredit eller prioritetslån?

Realkredit eller prioritetslån?

denmark-1095154_1280

Inden for realkredit findes der mange fagudtryk, som kan være svære at kende i detaljer, og for eksempel kan det være svært at skelne mellem realkreditlån og prioritetslån. Her kommer der en beskrivelse af forskellene mellem realkredit og prioritetslån, så man nemmere kan finde den bedste type lån til netop jeres situation. I mange tilfælde er et realkreditlån det bedste valg, da det er noget billigere end et prioritetslån, men i visse tilfælde er et prioritetslån en udmærket idé som for eksempel en lille del af et boliglån.

 

Hvad er realkredit?

Som boligejer finder man hurtigt ud af, at realkredit er den basale finansiering på ejendommen. Det er normalt en del billigere med et realkreditlån frem for andre typer lån såsom banklån, pantebreve mv., og derfor er realkredit boligejernes foretrukne valg. Men i mange situationer kan der være behov for et tillægslån som et supplement til realkreditlånet, og her er et prioritetslån velegnet.

 

Fordele med et prioritetslån

Et prioritetslån har nemlig flere anvendelsesmuligheder frem for et realkreditlån, og derfor kan det i flere situationer være en udmærket idé at kombinere disse to typer lån. Man bør derfor altid gennemtænke sine behov, før man vælger henholdsvis realkreditlån og prioritetslån. Et prioritetslån er særligt anvendeligt til boligejere, der kun skal låne 80 procent af boligens værdi, idet de kan kombinere de to låneformer med 70 procent realkreditlån og 10 procent prioritetslån. Man opnår fleksibilitet med et prioritetslån, der egentlig kan virke som en billig kassekredit for boligejeren. Dette er glimrende, hvis man har gang i tilbygninger og moderniseringer såsom nyt køkken, badeværelse, energiforbedringer mm. Man kan tage udgangspunkt i et konkret eksempel, og hvis man har lånt 1,8 million kr. i et afdragsfrit F1 realkreditlån, og de resterende 200.000 kr. på ejendommen er finansieret gennem et prioritetslån, så kan man vælge at betale det samme, som hvis man havde et samlet realkreditlån med afdrag. Faktisk sker der det ved kombinationen af disse lån, at man sætter afdraget ind på prioritetslånet, og efterhånden som prioritetslånet bliver nedbragt, så kan lånet fungere som en kassekredit, der kan trækkes på i forbindelse af renoveringer mm., men man kan også bruge det som det modsatte af en opsparing nemlig en nedsparing. Dette er ofte attraktivt for pensionister med en stor friværdi, der gerne vil nyde livet, idet man ikke får yderligere stempelafgift eller låneomkostninger på et prioritetslån men kun skal betale for det, der reelt er trukket på kassekreditten.