Energirenovering gør din bolig attraktiv både for dig selv og ved salg

Energirenovering gør din bolig attraktiv både for dig selv og ved salg

 

Med en energirenovering sparer du på dit årlige energibudget, samtidig med at du øger værdien af din bolig. Derfor kan det stadig betale sig at lave energirenovering af dit hus, selvom du måske planlægger, at du engang i fremtiden gerne vil flytte til en anden bolig. Der er mange muligheder for energirenovering i form af solceller, termoruder, efterisolering, og måske udskiftning af husets varmeanlæg. Samtidig sker en værdiforøgelse af din bolig, når du forbedrer dens energimærke.

Din boligs energimærke viser, hvor energiøkonomisk denne er, og det går fra A til G. Energimærket har stor betydning for husets salgsværdi. Derfor bør du ikke kun tage højde for dit forbrug på energirenoveringen og den årlige besparelse, du derved opnår, men også huske at se på værdiforøgelsen af dit hus. Boliger med energimærket A sælger nemlig betydelig højere pr. kvadratmeter i forhold til boliger med energimærket G, der er det dårligste på skalaen. Boliger med energimærke A bliver gennemsnitligt solgt for 17.800 kr. pr. kvadratmeter og boliger med energimærket E bliver solgt for 8.000 kr. pr. kvadratmeter.

Især hvis du har en ældre bolig fra 1800-1960 vil du med energirenoveringer i form af udskiftning af vinduer, hulmursisolering og udskiftning af oliefyr til fjernvarme opnå en besparelse op til 48 % på varmeregningen årligt. Renoveringen kan tjene sig ind i løbet af omkring 5 år, samt at energimærket øges fra almindeligvis G til C. Du sparer samtidig penge ved at rykke et niveau op i energimærket.

Som eksempel vil et parcelhus på 140 m2 gennemsnitligt spare 2.160 kr. om året på energibudgettet. Det kan derfor, lige gyldigt om du har planer om at blive boende eller gerne vil sælge din bolig engang i fremtiden, betale sig med energirenoveringer. Det kan du nemt gå i gang med allerede i dag med et boliglån hos din kreditforening, så du hurtigt kan komme i gang.