3 usædvanlige boliger, som er maksimalt miljøvenlige
Det kan betale sig at have fokus på energisikring, hvis du vil bygge nyt, både for miljøet og for dit budget. Der er mange måder og muligheder, når du genre vil energisikre din bolig. Både måden, hvorpå din bolig er bygget, hvordan du bruger den og vedligeholder den på, har indvirkning på miljøet. Der findes mange alternative måder at have hus på, så energiforbruget mindskes:
- Friland på Djursland er et helt lille samfund, som er vokset frem på et bæredygtigt grundlag. Her bygger beboerne huse af natur- og genbrugsmaterialer. Husene ønskes opført med så lav miljøbelastning som muligt. Derfor bygges der for eksempel halmhuse pudset med ler eller træhuse isoleret med træfiber, fåreuld, hør og hamp. Fundamentet på huset laves af muslingeskaller, og mange af husene har tage med planter. Husene lever desuden op til det gældende bygningsreglement, på trods af de alternative byggematerialer.
- En anden måde at designe en bolig på for at aflaste miljøet er et parcelhus bygget af genbrugsmaterialer. Husets grundstruktur er to containere. Aluminiumsfacaden består af sodavands- og øldåser. Desuden består huset også af flamingo, aviser, plastikemballage og genbrugstræ. Alle disse genbrugsmaterialer er forarbejdet således, at det kan bruges som byggemateriale. Det kan på parcelhuset heller ikke ses, at der er brugt disse byggematerialer. Huset er både miljøvenligt og har en flot arkitektur, så huset stadig appellerer som hjem til den gennemsnitlige familie. Hos dette hus ligger energibesparelsen hovedsageligt i selve byggefasen. I dag er mulighederne for miljøvenligt nybyggeri meget gode.
- Klimahuse har bygget en villa, der lever op til den energiramme, der forventes hos boliger i 2020. Huset har jordvarme, 3-lags lavenergiruder, ventilationsanlæg og et lavt forbrug af el og varme.
Der er rigtigt mange energivenlige tiltag, du kan gøre, hvis du bygger nyt hus. Der findes mange materialer på markedet i dag, samt gode retningslinjer at følge bl.a. i form af lavenergiklasser. Derudover, findes der mange andre ting du kan gøre såvel i, som uden for hjemmet når det kommer til klima. På DR’s hjemmeside, kan du se de 10 bedste råd til en mere klimavenlig hverdag. Simple ændringer og tiltag, kan udover at spare dig for en masse penge, også forbedre klimaet i dit hjem hvad enten du bygger nyt, eller vil energiforbedre din nuværende bolig.